56Denmark

56Denmark

København ligger på den 56. nordlige breddegrad. Danmark, og især København, er kendt verden over for deres flotte design og det vil vi gerne gøre forbrugerne opmærksomme på. 56Denmark er et selskab i AKS Gruppen A/S. Baggrunden for 56Denmark er ønsket om at skabe nye og innovative designs indenfor top kvalitets elektronik.

Er der noget Danmark er kendt for verden over, så er det design og audioprodukter. 56Droplet AirDock, den danskudviklede trådløse designerhøjttaler, er desuden blevet godkendt af Apple.

56° Denmark A/S søger at forene design, kultur og teknologi i deres produkter og målet med 56Droplet AirDock har været at levere en ren trådløs lydkvalitet hvor end du har brug for det, inklusive en stabil holder til iPad.

Baggrund

Bag navnet 56Droplet AirDock og 56Droplet MiniSpeaker står elektronikvirksomheden 56° Denmark A/S.

56° Denmark udspringer af A.K.S Gruppen, der som Danmarks ældste eksisterende mekanikleverandør til radiobranchen, blev stiftet i 1924. Vi producerede drejekondensatorer og leverede små plade- og mekanikdele, højtalere med kabinetter samt grammofoner med automatiske pladeskiftere til den voksende radioproduktion i Danmark. Da de første danskproducerede fjernsyn blev lavet var vi også en væsentlig leverandør af mekanikkomponenter. I takt med at de danske radio- og fjernsynsfabrikker lukkede, fandt vi nye kunder indenfor elektronikindustrien, medicoindustrien samt procesindustrien. Nu er A.K.S. Gruppen så tilbage i den branche som startede det hele, nemlig som producent af audioprodukter hvor 56Droplet AirDock var det første produkt der lanceredes.