Produktudvikling

Design, konstruktion og produktmodning er en betydelig faktor for succesfulde produkter. Derfor udfører A.K.S. dette sammen med vores kunder i tæt samarbejde.

Vigtige punkter i forbindelse med opgavernes udførsel som f.eks. :

  • Design
  • Funktion
  • Tilpasning til produktion
  • Kvalitetskontrol
  • Levering
  • Produktionspris
A.K.S. Gruppen har som en af Danmarks ældste finmekaniske fabrikker opbygget en ekspertise, som gør virksomheden i stand til at rådgive sine kunder lige fra idéoplæg til fremstilling af prototyper og til rationel produktion.

Supportering af udviklingsafdelinger

A.K.S. Gruppen har gennem årene opbygget en meget kompetent konstruktions-/PTA-afdeling, hvor der arbejdes med AutoCad og Solidworks. Dette har betydet, at samarbejdet med kundernes udviklingsafdelinger er optimeret til glæde for begge parter.

Hurtige instruktioner

Ved at sende e-mails med instruktioner og vedhæfte produktionsklare tegninger i et af vores foretrukne filformater, f. eks. IGES, STEP, SAT, DWG, DXF,STL opnår vi en hurtig, effektiv og fejlfri optimering af produktet.

Prototyper i ekspres fart

A.K.S. Gruppen er og bliver prototypespecialisten og da vi har en stor erfaring i mekanisk bearbejdning samt dygtige, energiske og engagerede medarbejdere, er vi i stand til at fremstille prototyper i ekspresfart. Vores omfattende maskinpark og faciliteter gør, at vi kan fremstille alt fra de mindste dyser til 18 meter høje industrianlæg i vores egne fabrikshaller. Dette medfører store tidsbesparelser samt en bevarelse af nødvendig know-how i forhold til vores kunders produkter.

3D-Printer

Ved behov for hurtige prototyper, funktions- eller visualiseringsmodeller kan vi printe emner op til 200 x 300 x 150 mm på vores Objet 3D polyjet printer. Vi kan printe i flere typer plast med forskellige karakteristika.

Rationel produktion

A.K.S. Gruppen har en af branchens mest alsidige maskinparker, som vi til stadighed udskifter for at kunne tilbyde den nyeste teknologi med en høj grad af fleksibilitet. Vores fleksibilitet sikrer vores kunder en gennemførelse af hasteordrer på korteste mulige tid.