Produkter – A.K.S. Finmekanik A/S
A.K.S. Finmekanik A/S er specialister i fræsning og drejning af aluminium, men også i bearbejdning af vanskelige rustfaste materialer samt messing, plast og stål m.m. Vi producerer bl.a. til den mere avancerede del af den finmekaniske industri, som f.eks. rumfart, militær, radar, telekommunikation, optik og medicinal.
Virksomheden drives af medarbejdere med årtiers erfaring i spåntagende bearbejdning, samt stor viden om forskellige former for efterbearbejdning og overfladebehandlinger. Endvidere er produktudvikling i nært samarbejde med kunden et af vores specialer.
Maskinparken rummer moderne multiaksede fræse- og drejecentre samt kombinerede fræse/drejecentre med hver deres styrker, som sikrer et optimalt produktionsforløb for emner af enhver beskaffenhed og seriestørrelse.
Til 3D-programmering benytter vi os af flere CadCam-systemer (SolidWorks, MasterCam, Camworks og SmartCam) hvor kundernes egne 3D-modeller ofte importeres.
Ovenstående sikrer, at vi kan holde vores målsætning: at levere produkter i den aftalte kvantitet, med den rigtige kvalitet, til den aftalte tid og med en konkurrencedygtig pris.